Hvad er MR Scanning

Priser

Kontakt

Medarbejdere

Find vej

Før og efter MR-scanning


Før MR-scanning?
Før en MR-scanning skal man af sikkerhedshensyn besvare en række spørgsmål om sit helbred. For eksempel om man har indopereret metalgenstande, pacemaker og lignende.

  • Man bør have tøj på uden lynlåse og andre metaliske dele.
  • Hvis hovedet skal scannes må man ikke bruge make-up.
  • Smykker, briller, hårnåle og andre løse værdigenstande tilbydes låst inde, mens scanningen finder sted.

 

Sikkerhedsformularen kan rekvireres på klinikken og udfyldes i samråd med den henvisende læge. Formularen skal medfølge henvisningen til scanningen. Således kan vi på forhånd vurdere, om evt. metalproteser eller pacemaker vil være en hindring for at udføre MR-scanningen forsvarligt.

 

Efter MR-scanning?

Efter undersøgelsen udleveres en  CD-ROM med billederne (dog kun til selvbetalere), som man kan vise til den læge, som man evt. skal behandles af. Det er også hos den læge, at man i løbet af nogle få dage kan få svar på undersøgelsen. Ved specielle tilfælde giver klinikken svar på undersøgelsen umiddelbart efter.